Gå til indhold
Nordic Choice Hotels og UNICEF samarbejder om at hjælpe børn og familier på flugt fra krigen i Ukraine

Pressemeddelelse -

Nordic Choice Hotels og UNICEF samarbejder om at hjælpe børn og familier på flugt fra krigen i Ukraine

Situationen i Ukraine er kritisk og 7,5 millioner børn er i fare. Derfor har Nordic Choice Hotels oprettet en indsamling til UNICEFs arbejde i forbindelse med krigen i Ukraine. Gæster på kædens 213 hoteller får mulighed for at donere 50 kroner eller mere, som koncernen matcher med 50 kroner. Initiativet kaldes “United with Ukraine” og har allerede resulteret i 1,5 million kroner til UNICEF.

Nordic Choice Hotels er af den opfattelse, at ingen børn eller familier skal stå alene og forladte, når verden ikke længere er til at kende. Gennem samarbejdet med UNICEF, som er til stede i Ukraine, bidrager Nordic Choice Hotels med penge til akut sundhedsvæsen, tag over hovedet, mad og rent vand. Alle indsamlede donationer går ubeskåret til UNICEF.

- Det ligger i Nordic Choice Hotels kerne at værne om mennesker, og derfor er det en selvfølge for os at støtte børn og familier, som er på flugt fra krigen i Ukraine. De nyhedsbilleder, som sendes ud til verden, er forfærdelige, og vi vil bidrage med det, vi kan. Vi ved også, at vores gæster har været meget engagerede i lignende initiativer tidligere, og at vi sammen har indsamlet millioner af kroner, siger Torgeir Silseth, koncernchef for Nordic Choice Hotels.

UNICEF er specialiserede i at hjælpe børn og familier på flugt i krigsramte områder. I krig er det børnene, som lider mest og bærer den største byrde. De er ekstra udsatte overfor sygdom, underernæring og vold. Derfor er det af yderste vigtighed, at den nødvendige hjælp kommer hurtigt frem.

- Humanitær bistand handler om at hjælpe dem, som behøver det mest, uanset hvor de bor, eller hvem de er. Målet er at redde og beskytte liv og helbred. Som humanitær organisation er vi helt politisk uafhængige og tager aldrig side i en konflikt, men vi handler på vegne af verdenssamfundet for at bidrage som verdens største hjælpeorganisation for børn, siger Camilla Viken, Generalsekreterare for UNICEF Norge.

Udover at koncernen matcher donationer, kan gæsterne donere point fra deres Nordic Choice Club-konto, som efterfølgende konverteres til penge. Og 10% af værdien af alle gavekort til Nordic Choice går ligeledes til indsamlingen.

1,5 millioner allerede indsamlet i Norden

Indsamlingen startede i Sverige og Norge 28. februar og er nu også aktiv også i Danmark og Finland. Alene i den første uge blev der indsamlet mere end 1,5 millioner norske kroner. Medlemmer i loyalitetsklubben Nordic Choice Club har doneret mere end 15 millioner bonuspoint til en værdi af 500.000 kroner. Derudover har hotelgæster, medarbejdere og Nordic Choice Hotels som virksomhed indsamlet 1 million.

- Vi ser en krig rase i vores del af verden, og det har skabt en følelse hos os alle af, at vi gerne vil gøre livet bedre, for dem som nu kæmper for deres land, deres familier og venner. Generøsiteten kender ingen grænser, og jeg er enormt glad og overvældet over, at vi på så kort tid har samlet så mange penge ind. Penge som kommer fra generøse hotelgæster, ansatte og donerede midler fra os som virksomhed. Allerede nu har indsamlingen overgået alle forventninger, og jeg ved at dette bare er begyndelsen, siger Torgeir Silseth, koncernchef for Nordic Choice Hotels

    Emner

    Kategorier


    Nordic Choice Hotels er en af de største hotelgrupper i Norden med over 200 hoteller i de nordiske og baltiske lande. Virksomheden markedsfører Comfort Hotel, Quality Hotel, Clarion Hotel og Clarion Collection kæder samt 39 uafhængige hoteller og Strawberry Living.

    Kontakt

    Bettina Flatland

    Pressekontakt Director of Communications +47 975 98 000

    Ida Holen

    Pressekontakt Head of Communications +47 975 44 903